Licens

Anvendelse af Skolesundhed.dk sker ved at tegne licens hos Komiteen for Sundhedsoplysning.

Skolesundhed.dk har ikke noget kommercielt formål og kan – på baggrund af et strategisk samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning og TrygFonden – anvendes gratis af kommunerne i skoleårene 2015/16 og 2016/17.

Kommunerne har således mulighed for at benytte redskabet via en gratis licens i de pågældende to år og kan på baggrund af erfaringer beslutte, om de ønsker at fortsætte deres licens efter sommerferien 2017.

Licensen omfatter:

  • Spørgeskemaundersøgelser for valgte årgange på Skolesundhed.dk
  • Adgang til data og rapporter genereret på baggrund af besvarelser af spørgeskemaundersøgelser
  • Support – hjælp til implementering og teknisk support
  • Undervisning af sundhedsplejen i anvendelse af Skolesundhed.dk
  • Afgift i forbindelse med spørgeskemarettigheder
  • Datahosting
  • Manualer og informationsmaterialer
  • Adgang til arkiv
  • Adgang til interventioner

 

Prisen for licenser i skoleåret 2014/15:

Grundbeløb pr. kommune kr. 10.000,-.
Desuden et gebyr på kr. 5,00,- pr. elev på de deltagende årgange.

Antal beregnes ud fra elevtallet for de deltagende årgange pr. 5. september i det skoleår, hvor betalingslicensen træder i kraft.

Eksempel på prisberegning:

0. klasse: 800 elever
4. klasse: 760 elever
8. klasse: 725 elever

Samlet elevtal på de deltagende årgange: 2285

Pris for kommunen pr. år kr. 10.000,- + kr. 5,- pr. deltagende elev (her 2285) = 21.425 kr.
Ved pilotprojekter er prisen kr. 10.000 + kr. 5,- pr. elev på de deltagende årgange på de skoler, der deltager i pilotprojektet.

 

Priserne er eksklusive moms. Der tages forbehold for prisændringer.