Procesplan

 

Når en kommune implementerer Skolesundhed.dk, vil processen ofte indeholde følgende punkter:

  1. Drøftelse og beslutning. Vi anbefaler, at skoleafdelingen og sundhedsplejen indgår et samarbejde omkring Skolesundhed.dk. Dette giver de bedste forudsætninger for implementering og anvendelse. En repræsentant for Skolesundhed.dk’s sekretariat står gerne til rådighed ved deltagelse i et møde i jeres kommune.
  2. Implementeringsplan. Kommunen laver i samarbejde med sekretariatet for Skolesundhed.dk en plan for implementeringen af Skolesundhed.dk.
  3. Oprettelse af lokaladministrator. Kommunen får oprettet en lokaladministrator på Skolesundhed.dk. Denne administrator har adgang til at indstille og klargøre kommunens brug af Skolesundhed.dk. Opgaverne er beskrevet i en udførlig manual. Derudover vil lokaladministrator få en virtuel rundvisning på Skolesundhed.dk med assistance fra en medarbejder i Skolesundhed.dk’s sekretariat.
  4. Klargøring af Skolesundhed.dk. Lokaladministrator gør Skolesundhed.dk klar til brug i kommunen, herunder bl.a. ved at oprette brugere (sundhedsplejersker, børn- og ungelæger, skoler og evt. øvrige medarbejdere i kommunen).
  5. Opsætning af spørgeskemaundersøgelse. Lokaladministrator opsætter spørgeskemaundersøgelser (bl.a. skal man vælge deltagende årgange, temaer i undersøgelsen og tidspunkt for undersøgelse).
  6. Udarbejdelse og udsendelse af informationsmateriale. Skoler, sundhedstjenesten, elever og forældre informeres omkring spørgeskemaundersøgelser, fx via ForældreIntra. Inspiration til informationsmateriale findes i Arkivet.
  7. Undervisning af sundhedsplejersker og børn- og ungelæger. En medarbejder fra Skolesundhed.dk’s sekretariat står for undervisning af sundhedsplejersker og børn- og ungelæger. Undervisningen varer cirka 4 timer og foregår i kommunen.
  8. Gennemførsel af spørgeskemaundersøgelser. Spørgeskemaundersøgelser gennemføres på de ønskede årgange i den af kommunen fastlagte periode. Undersøgelserne kan evt. gennemføres forskellige tidspunkter på året for forskellige årgange.
  9. Anvendelse af resultater fra Skolesundhed.dk. Kommunen kan via Skolesundhed.dk generere rapporter, som kan drøftes og anvendes i skolernes, sundhedsplejens og kommunens arbejde. Så snart elever og forældre har udfyldt spørgeskemaerne i en undersøgelse, kan resultaterne af en måling aflæses af kommunen via Skolesundhed.dk.